Når man snakker hypervisor, så falder snakken ofte automatisk på ESXi fra Vmware. Og det er med god grund. De har være på banen i en hel generation efterhånden, er gennemprøvede og man bliver ikke fyret for at vælge Vmware.

MEN der findes alternativer. For prisen ved at vælge vmware kan som oftest aflæses i – nåja – prisen. Det er rigtigt at man kan installere en helt gratis version, eller få en nogenlunde licens for “små” penge. Men så snart man vil have høj oppetid, automatisk failover og lignende enterprise funktionalitet, så eksploderer prisen.

Jeg kommer til at gennemgå opsætning af alternativer i følgende artikler. Nu handler det om mulighederne, når du skal bruge HA funktionalitet.

Og de er efterhånden mange! Proxmox, XCP-NG, oVirt, Hyper-V, Nutanix og flere kommer til.

Alle har fordele og ulemper, men jeg kommer til at se på dem hvor prisskiltet er tæt på 0.

Proxmox er baseret på Debian og kvm. Et vel understøttet OS. Proxmox har også indbygget ceph, så du kan komme i gang med HCI uden det koster noget. Til gengæld så er interfacet ikke særlig kønt, og en del konfiguration sker i konsollen. Det skal man lige vænne sig til. Det er ikke særlig poleret, men løser opgaven.

XCP-ng er en afstikker af Citrix Xenserver og baserer sig på Centos. Også her er der tale om et velsupporteret underliggende OS. Men i modsætning til Proxmox, så kan det hele sættes op i en GUI. Dog får man som udgangspunkt ikke noget brugervenligt interface. Det skal man selv kompilere på en selvstændig vm. Ja, man kan køre en trialversion, men den bliver man hurtigt træt af.

oVirt som er baserer på Redhat har jeg også testet, men der er ganske enkelt for mange kompabilitetsproblemer med ældre hardware. Og det er synd, da det egentlig ser lovende ud. Men for små virksomheder kan økonomien til hardware ikke forsvares.

Der er selvfølgelig mange faktorer, når man vælger sin platform, men er man en virksomhed hvor miljø og økonomi har noget at skulle have sagt, så Proxmox og XCP-ng helt sikkert de to man skal vælge imellem.

Har du brug for hjælp til at vælge eller installere, så er du velkommen til at række ud. Du vil med tiden også kunne finde potent brugt hardware i shoppen til at kunne køre din nye platform på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *